Forskningsformidling.

Viden og Forskning formidlet med varme og klarhed

Har du en tung faglig viden, som du ønsker at dele – så både din mormor og din teenagesøn forstår dig? Jeg hjælper forskere og eksperter med at omsætte deres viden til levende og engagerende formidling, der fungerer på en scene og i hverdagen.

Med fokus på historier, metaforer, oplevelser og hverdagserfaringer gør vi dit stof let tilgængeligt uden at gå på kompromis med kompleksiteten. Formidlingen bliver ikke bare forståelig – den bliver også personlig og nærværende.

Samtidig sikrer jeg, at processen med at transformere din viden bringer dig tættere på dit fag og genantænder din passion for det, du arbejder med.

Det får du ud af træningen

Kontakt til dit publikum: Lær hvordan du opbygger nærvær og får dine tilhørere til at føle sig set og engageret - uanset om det er en enkelt person eller en hel sal.

Formidling gennem oplevelser:  Brug historier, sanselige elementer og konkrete øvelser, der gør din forskning levende og nærværende. Det gør det nemmere for deltagerne at forstå og huske dit budskab.

Involvering af dine deltagere: Få redskaber til at inddrage dit publikum, så de ikke bare lytter, men også deltager, reflekterer og skaber viden sammen med dig.

Faciliteringsværktøjer til at at få folk til at arbejde selv: Bliv skarpere på metoder, der hjælper dine deltagere med selv at producere indsigter og idéer - så din formidling bliver en fælles proces og ikke kun en monolog.

Spontanitet og tryghed på scenen: Få øvelser, der styrker din evne til at improvisere, når det uventede sker.

Tilpasning af formidling til forskellige målgrupper: Lær at tilpasse dit sprog, tempo og indhold, så du rammer både fagfæller, studerende, journalister og folk udenfor dit eget fagfelt. 

Format

Jeg tilbyder træning i mit studie eller på dit universitet eller arbejdsplads – alt efter hvad der passer dig bedst.

“Pernille er en sjældent set, fantastisk kombination af at være behagelig og krævende. Da vi lavede forskershow  havde hun et klart blik for personlige grænser og samtidig et skarpt fokus på forståelig kommunikation. Det er det bedste show/kursus jeg nogensinde har deltaget i”

Ulrik Uggerhøj, professor i fysik, Aarhus Universitet

Vil du gerne blive bedre til at formidle din forskning?

Kontakt mig, og lad os komme i gang.

Ring på tlf: 25213837, eller skriv en mail!

Flere workshops og spil som handler om Mundtlig Formidling

Solotræning

Lynhistorier

Lynlitteratur

Fortæl!

Improviser!