
Improviser!
- mød det uventede med mod og nærvær
Improvisation handler ikke om at sige de rigtige ting – det handler om at turde stå på scenen uden forberedelse og lære at være til stede i øjeblikket, når du møder det ukendte.
Min improvisationstræning bygger på principperne fra Keith Johnstone, manden bag teatersporten, og foregår meget konkret med øvelser på gulvet. Vi arbejder legende og praktisk, hvor du oplever, hvordan du kan sige ja til det, der sker, lægge egoet til side og overgive dig til fællesskabet.
Gennem teaterimprovisation opbygger du en stærk evne til at være nærværende, reagere spontant og navigere sikkert i uforudsigelige situationer.
Hvad får du ud af improvisationstræning?
Styrket evne til at være til stede og handle i nuet
Mod til at sige ja og tage imod det, der opstår – uden frygt
Evne til at slippe egoet og skabe nyt sammen med andre
Bedre håndtering af uventede situationer i både arbejdsliv og privatliv
Øget spontanitet i tale og handling
En sjov, aktiv og lærerig proces, der giver dig konkrete værktøjer til hverdagens udfordringer
Improvisationsworkshoppen kan skræddersys til både én-til-én-træning og til hold, der ønsker at lære at improvisere sammen. Jeg kan komme til dig på din arbejdsplads eller du kan komme til mig i mit studie.
Hvem er det for
Dig der står foran andre, som underviser, leder, performer, facilitator eller formidler - og ønsker at blive mere fri, legende og nærværende i det, du gør.
Format
Workshoppen kan tilpasses som
En halv eller hel kursusdag
Et læringsmodul i en længere uddannelse
En workshop til dit team eller netværk
1:1 træning

Vil du gerne blive bedre til at improvisere? Kontakt mig, og lad os komme i gang.
Ring eller skriv til mig, så skaber vi sammen et forløb som passer til dig!
Ring på tlf: 25213837, eller skriv en mail!

Flere workshops og spil som handler om Mundtlig Formidling
Solotræning
Lynhistorier
Lynlitteratur
Fortæl!
Forsknings formidling