
Lynlitteratur
- Spontan samtale om litteratur
Lynlitteratur er et spil udviklet til danskfaget i gymnasieskolen.
Det er skabt med ét klart formål: At styrke elevernes evne til at tale spontant om det de oplever i mødet med litteratur – uden først at tænke over, hvad læreren mon forventer, de siger.
Spillet inviterer eleverne til at gå i direkte dialog med det æstetiske udtryk – uanset om det er tekst, teater, billedkunst eller musik. Her handler det om at lade sig påvirke, mærke og tænke med kroppen, følelserne og forestillingsevnen – og så sætte ord på dét.
Ikke i stedet for faglighed, men som en vej til at gøre fagligheden mere levende, personlig og mangfoldig.
Sådan fungerer spillet:
Lynlitteratur består af en stak fortællekort, som sætter gang i de spontane fortællinger. Eleverne deler oplevelser og indtryk fra deres læsning i første runde – hurtigt og uden filter. I anden runde reflekterer de sammen over de fælles temaer, der dukker op på tværs af deres historier. Det gør det muligt at zoome ind på mønstre og forbindelser i stoffet – i fællesskab.
Lynlitteratur træner eleverne i:
at lytte aktivt og engagere sig i andres perspektiver
at sætte ord på sansninger og oplevelser
at finde faglige temaer på tværs af individuelle oplevelser
at styrke den spontane mundtlighed
Lynlitteratur bruges i dag som klassesæt på størstedelen af landets gymnasier. Det findes også i en engelsksproget version – Snap Stories – og har fundet vej til læseklubber og -kredse, hvor det skaber levende samtaler og nye perspektiver på læsning


Har du spørgsmål – eller vil du høre, hvordan Lynlitteratur kan bruges i netop din sammenhæng?
Så skriv eller ring – jeg deler gerne erfaringer og idéer.
Ring på tlf: 25213837, eller skriv en mail!
Vil du købe Lynlitteratur?
Det kan du gøre her:

Flere workshops og spil som handler om Mundtlig Formidling
Solotræning
Lynhistorier
Fortæl!
Viden og Forskning
Improviser!