Spark - langsigtet samarbejde med erfarne konsulenter - inspiration, metodeudvikling og fælles faglighed. 

Hvordan holder man fast i energi, faglighed og fællesskab, når man arbejder meget alene og skal håndtere alt fra samarbejdsudfordringer til konflikter og mobning?


Det spørgsmål har jeg været med til at besvare i et længerevarende samarbejde med en gruppe af erfarne konsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø  og facilitering i hele landet.

De er specialister i at hjælpe ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i deres interne arbejde og i at styrke deres dialog og handlekompetence, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø. 

Konsulenternes arbejde er præget af alenearbejde og geografisk distance, da de har kontorer forskellige steder i landet. 

Derfor har de brug for jævnligt at mødes - både for at blive inspireret, udvikle nye metoder og for at styrke deres oplevelse af at være en del af  et fagligt fællesskab. 

Min rolle har været at tilrettelægge og facilitere en række workshops, hvor vi har kombineret korte faglige oplæg med praktiske værksteder med tid til afprøvning. Det har givet deltagerne mulighed for både at lære nyt, afprøve metoder og bringe deres egne erfaringer i spil

Vi har

  • Arbejdet med store formater. Kunsten at facilitere grupper på over 100 mennesker.

  • Udviklet et samtalespil, som de kan bruge til opstartsmøder med deres egne kunder.

  • Skabt rum for faglig refleksion og gensidig inspiration.

  • Udforsket samarbejde som tema - både i det interne team og i deres arbejde som eksterne konsulenter.

Det særlige ved dette arbejde er kontinuiteten 

Vi har mødtes over lang tid og bygget videre på hinandens ideer og erfaringer. Det har skabt en stærk læringskultur, hvor alle bidrager med deres faglige styrker og kreativitet, og hvor jeg som ekstern facilitator har fungeret som både igangsætter, rammesætter og inspirator. 

FAKTA

KUNDE: SPARK

STED: Aarhus, Middelfart og online

VARIGHED: 4 x 7 timer

DELTAGERE: 9

“Jeg er vild med den alvor, Pernille går til legen med - og hendes insisteren på at spil og spil-greb skal være på spillets præmisser og indenfor spillets rammer. Hvis vi vil for meget med et spil og have det til at blive for målrettet - så skal vi måske benytte et andet greb, der er mere hensigtsmæssigt”

Lea Gaulshøj Thomsen, Antropolog og konsulent hos SPARK

Skal jeg hjælpe jeres faglige boost på vej?

Kontakt mig på tlf 25213837,

eller via mail