Forumteater på Kvindernes Internationale Kampdag i Viborg – Et rum for tvivl, uenighed og samtale

Hvordan skaber man samtaler, hvor det er trygt ikke at have svarene på forhånd?

På Kvindernes Internationale Kampdag i Viborg blev der i år sat fokus på de grønlandske kvinders stemmer, erfaringer og historiske uretfærdigheder. 

En gruppe af engagerede kvinder i  Viborg står hvert år bag en kampdag med særligt fokus – og i år spillede spiralsagen og eftervirkningerne for grønlandske kvinder en central rolle.

Forfatteren Nauja Lynge holdt et stærkt og bevægende oplæg med udgangspunkt i sin bog om spiralsagen – og efterfølgende satte forumteater ekspert Stine Horn Gade og jeg scenen for en fælles debat. 

Vi brugte forumteater som metode til at åbne for refleksion, deling og dialog.

Et rum, hvor man må være i tvivl

Vi ønskede ikke at facilitere en debat, hvor det handlede om at have det rigtige svar. I stedet skabte vi et rum, hvor det var tilladt at være i tvivl.

To kvinder fra Viborg

Vi spillede en scene med to fiktive kvinder fra Viborg – naboer i samme boligforening, men med meget forskellige ståsteder:

•  Den ene kvinde er politisk bevidst, går op i klima, cykler overalt og er stærkt optaget af strukturel uretfærdighed. Hun er vred og mener, at danske kvinder bør undskylde over for de grønlandske kvinder.

• Den anden kvinde er enlig mor til to piger, har et presset hverdagsliv og bruger bilen for at få hverdagen til at hænge sammen. Hun er mere pragmatisk og føler, at hun ikke har haft noget med spiralsagen at gøre – og at kvindekampen også må handle om de nære bekymringer, hun har for sine døtre.

Scenen endte i en ophedet diskussion – og publikums opgave var at hjælpe de to kvinder med at finde vej tilbage til en samtale. Hvordan kan man sidde i samme bil og køre hjem – uden at dele samme synspunkt, men med en vilje til at forstå?

En eftermiddag med både grin og gråd

Debatten blev levende og rørende. Deltagerne engagerede sig dybt i figurerne og begyndte at dele deres egne historier – om at være kvinde, om at være grønlandsk kvinde, om at føle sig udenfor eller overhørt. Nogle grinede, andre græd. Men vigtigst af alt: Der opstod et rum med lydhørhed og gensidig respekt.

Vi oplevede en eftermiddag, hvor det vigtigste ikke var at få ret – men at blive hørt. Hvor spørgsmålene blev vigtigere end svarene. Hvor man kunne være i tvivl sammen.

Konklusion

Forumteater viste sig endnu engang som en metode, der åbner for de komplekse samtaler, hvor der ikke findes nemme løsninger. I stedet for at fastlåse debatten i rigtigt og forkert, lod vi deltagerne bevæge sig mellem mange perspektiver. Det skabte et fælles rum, hvor forskellighed ikke blev en trussel – men en forudsætning for samtale.