Forumspil – en konkret vej ind i komplekse dilemmaer

Forumspil er en kraftfuld og involverende metode til at arbejde med deltagernes egne dilemmaer. Det er en gren af forumteater, hvor deltagerne selv laver små spil ud fra situationer, de har oplevet eller genkender.

Det er ikke teater i klassisk forstand – der er ingen krav om skuespiltalent. Forumspil handler ikke om at præstere, men om at undersøge, konkretisere og bearbejde det udfordrende.

Hvornår giver forumspil mening?

Forumspil er oplagt, når du har en gruppe, der:

  • Arbejder med relationelle udfordringer i deres hverdag

  • Står i gentagne dilemmaer, der ikke har ét rigtigt svar

  • Skal øve sig i at handle i svære situationer

  • Skal forstå andres perspektiv og blive klogere på egne reaktionsmønstre

Jeg har brugt forumspil på socialrådgiveruddannelsen, hvor de studerende arbejdede med temaet “Den svære samtale.” Her lavede de selv små scener ud fra situationer, hvor det handlede om at skulle give en besked, der ændrer en families liv. I stedet for at tale om, hvor svært det er at tage den samtale, viste de det – og så kunne vi sammen undersøge scenen.

Når deltagerne har vist en scene, arbejder vi med den:

  • Hvilke følelser er i spil?

  • Hvad sker der, hvis vi bruger færre eller flere ord?

  • Hvordan ændrer det situationen, hvis vi ændrer én detalje – fx introduktion, tone eller rollefordeling?

  • Hvad skete der før scenen – og hvad sker der efter?

Vi stopper op, leger med scenen, undersøger alternativer. Deltagerne får på den måde både sat ord på og oplevet dilemmaet med kroppen.

Forumspil kan bruges i:

  •  Uddannelsesforløb (f.eks. lærer-, sygeplejerske-, pædagog- eller socialrådgiver uddannelsen)

  • Faglige udviklingsdage for medarbejdere

  • Supervision og refleksionsrum i praksisfællesskaber

  •  Workshops med fokus på etik, kommunikation, arbejdsmiljø eller kultur

Det praktiske

  •  Varighed: fra 2 timer til en hel dag

  •  Antal deltagere: 8–30 personer

  •  I kommer med cases og erfaringer – jeg faciliterer og rammesætter processen

  • Ingen skal optræde – alle deltager ud fra egne forudsætninger

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan bruge forumspil med netop din målgruppe?

Så ring eller skriv – vi finder sammen ud af, om det passer til jeres behov.

Ring på tlf: 25213837, eller skriv via mail

Måske du også er interesseret i:

Forumteater Uddannelse

Forumteater omsætter teori og gode intentioner til handling. Vil du lære selv at bruge forumteater som konsulent eller underviser? Læs mere om denne 7 dages uddannelse.

Forumteater

Sæt spot på et vigtigt emne - og skab refleksion, latter og ny energi.

En forumteaterforestilling er et stærkt indslag til en konference, workshop eller medarbejderdag