
Et pitch med nerve, skævhed og internationalt format
Hvordan pitcher man en bæredygtig, cirkulær forretningsidé for et internationalt board – på engelsk, med kort deadline, og stadig med personlighed og gennemslagskraft?
Rikke Ullersted, arkitekt, iværksætter og ildsjæl bag virksomheden TheUpCycl stod med præcis den opgave. Hun har skabt et banebrydende koncept, hvor produktionsrester og affaldsmaterialer fra virksomheder via en B2B platform bliver solgt videre som værdifulde ressourcer til virksomheder med abonnement hos hende. Et cirkulært kredsløb, hvor affald bliver til potentiale.
Men hvordan fortæller man den historie, så den både fremstår professionel, visionær – og mærkbar?
Sådan greb vi det an:
Rikke kom op i mit studie, og sammen tegnede vi hendes pitch som et storyboard. Vi fandt de vigtigste nedslag, skabte en klar dramaturgi, og hun gik hjem og skrev et første manuskript.
Vi mødtes igen og arbejdede med scenetilstedeværelse, anslag, kontakt, og den svære balance mellem det faglige og det personlige udtryk. Balancen mellem det hardcore professionelle og det nærværende, sjove og skæve, som netop er en del af Rikkes særlige DNA.
Hun gik derfra med et levende pitch, der kan bruges igen og igen – med få justeringer – i fremtidige sammenhænge.
Når pitch træning lykkes, er det ikke kun en præsentation, der bliver bedre – det er også selve forbindelsen til idéen, der bliver stærkere.
FAKTA
KUNDE: Upcycl
STED Aarhus og online
TID: 3 x 1,5 timer

Lad mig vide, hvis du også vil have pitchen til at matche formatet – uden at miste din personlighed på vejen.
Ring på tlf: 25213837, eller skriv en mail